fbpx

FAQ

Spørgsmål? Få svaret her

Sæt pris på din by – køb lokalt er et salgsfremmende initiativ med afsæt i den simple tanke, at et levende handelsliv i vækst er med til at skabe et levende og dynamisk lokalsamfund. Til glæde og gavn for alle indbyggere og, ikke mindst, de handlende i byen. Konkret er idéen, at alle erhvervsdrivende i detailhandlen i en given by, går sammen om at skabe en indkøbsdag, udover det sædvanlige, og på den måde slå et slag for den lokale handel.

Sæt pris på din by – køb lokalt henvender sig til alle butikker og øvrige erhvervsdrivende i en given by. Alle er velkomne, hvis de ønsker at hjælpe med at skabe en lokal aktivitet i forbindelse med dagen. Det eneste, der kræves, er en fælles, bred lokal opbakning omkring deltagelsen i byen, så det bliver en samlet og synlig aktivitet. Det kan være fra handelstandsforeningen, kommunen og/eller en lokalavis, som dermed kan samarbejde om at skabe den bedst mulige køb lokalt-dag i den pågældende by.

De deltagende byer betaler selv et bidrag afhængigt af antallet af deltagende butikker. Men ellers er dagen finansieret med støtte fra flere forskellige parter, bl.a. MobilePay. 

Hver tilmeldt by bliver en del af en omfattende presseindsats, stærk lokal opbakning fra den lokale avis samt en stor social media-kampagne. Derudover vil byen modtage en særlig markedsføringspakke med bannere, og de deltagende butikker modtager løbende inspirationsmaterialer og en kampagnepakke med flere forskellige elementer.

Sæt pris på din by – køb lokalt er støttet af MobilePay. Ambitionen er at skabe grobund for vækst i detailhandlen uden for de større byer. MobilePay finansierer udelukkende kampagnegennemførelsen og kan ikke indgå yderligere i finansieringen af enkelte butikkers egen aktivitet.

De tilmeldte byer betaler selv et bidrag for at være med i aktiviteten. Størrelsen af dette bidrag afhænger af, hvor mange af byens butikker, der deltager i dagen. Skriv til os på [email protected] og hør om mulighederne for din by.

Du bestemmer naturligvis selv, hvor aktiv du vil være på selve dagen. Du kan vise, at du er med i kampagnen ved at bruge det materiale, som du får tilsendt i kampagnepakken. Derudover kan du supplere med alle de tilbud, aktiviteter og idéer, du har lyst til, i butikken på selve dagen.

Betragt det som en kreativ investering i fremtiden og en god lejlighed til at forkæle nye og gamle kunder lidt ekstra. Tal eventuelt med dine naboer. Måske kan I gå sammen og lave fælles aktiviteter, der hiver folk ned i præcis jeres gade.

Det vigtigste er at du på dagen får vist den bedste side af din butik. 

Først og fremmest får du mulighed for at markedsføre din butik lidt udover det sædvanlige. Forhåbentlig genererer det direkte mersalg. På den lange bane er du med til at sætte handlen og fællesskabet i de mindre byer på dagsordenen igen. Og – så får du og dine medarbejdere forhåbentlig en sjov og anderledes dag i butikken med lidt flere kunder end normalt. Det er gratis at deltage, og du bestemmer selvfølgelig selv, hvad du investerer af tid og penge i din egen butik.

Med materialet i kampagnepakken kan du nemt og hurtigt synliggøre din deltagelse i Sæt pris på din by – køb lokalt. Så alle forbipasserende kan se, at du er med i kampagnen samt skabe god opmærksomhed. Desuden dækker din lokale avis begivenheden både før og efter. 

Med materialet i pakken kan du nemt og hurtigt synliggøre din deltagelse i Sæt pris på din by – køb lokalt. Så alle forbipasserende kan se, at du er med i kampagnen samt skabe god opmærksomhed.

Det vil tiden vise! Kampagnen har til formål at samle de lokale forretningsdrivende i et fælles tiltag, for at synliggøre fordelene ved at handle lokalt. Om det vil virke, må du gøre op med dig selv. Den positive effekt af kampagnen øges naturligvis, jo flere vi er.

Efter kampagnen indsamler vi erfaringerne fra dagen og deler dem blandt de deltagende butikker. Til glæde og gavn for alle. Succeskriteriet er primært synliggørelse af de lokale indkøbsmuligheder og opmærksomhed omkring fordelene ved at købe lokalt. På sigt håber vi, at kampagnen bliver landsdækkende, og at det, at handle lokalt, får et opsving, der kan mærkes over hele landet.